Den fysiske messestand

Man siger altid at førstehåndsindtrykket påvirker resten af samtalen, og dette gælder også når man udstiller på messer. Din visuelle præsentation er oftest det første dine gæster ser, før de overhovedet har talt med dig. Derfor er det vigtigt at udstillingen viser den bedste version af dig, på en måde der skiller sig ud fra alle de andre på messen.

Ét sted til din perfekte messestand

Hos One Vision sætter vi en ære i at skabe en unik messestandsløsning, der passer til netop dig og din virksomhed, samt din branding strategi. Ingen opgave er for lille, og ingen udfordring for stor – vores mange års erfaring gør, at vi kan skabe helstøbte løsninger, der sikrer den rette eksponering når du skal på udstilling.

For at sikre at det færdige produkt opfylder dine ønsker og ambitioner, starter vi processen med at klarlægge dine behov, og lave en projektplan. Næste skridt er at udvikle og projektere konceptet, og derigennem sikre at standen opfylder dine målsætninger.

Når vi sammen har sat ord på idéen, skaber vi en visuel præsentation af designet og en 3D model af den stand vi bygger til dig. Vi sikrer altid at du er helt med på konceptet inden vi går videre med projektet. Efter at designet er godkendt, har vi in-house produktion af materialer der sikrer at dine idéer føres ud i livet til fulde. Vi sørger for transporten af materialerne til messen, og har montører der sikrer en professionel og kompetent opbygning af standen.

Med vores bæredygtige tilgang til vores arbejde stræber vi efter at genanvende så mange af vores materialer som muligt. Derfor tilbyder vi at opbevare dine messestandsmaterialer, så vi sparer miljøet for unødigt affald og gentagne produktionsprocesser. Så er de klar til din næste udstilling, hvor vi igen kan skabe en fængende og unik stand.

One Vision Pipeline

Vil du høre hvordan vi kan give dit messekoncept nyt liv?

Har du en udstillingsmulighed eller -koncept i tankerne? Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan vi kan gøre dine idéer til en realitet.